Netværk for Lyd & Læring
Netværk for Lyd & Læring er et netværk af og for personer og aktører med interesse for lyd og hvordan vi kan bruge lyd i de danske læringsmiljøer – fx som inkluderende læringsformat til gavn for fx læseudfordrede, til at skabe bedre lydmiljøer både elever med særlige behov og for alle andre, til at styrke kompetencerne inden for mundtlig præsentation og meget mere.
Netværket er dannet på initiativ af Lydtid, Hindenburg Systems, Center for Podcasting, LydLaboratoriet og Uddannelsesinitiativet i Struer.
Lyd & Læring Netværksdage
Vi afholder årligt en åben netværksdag, som henvender sig til alle med interesse for at arbejde med lyd og mundtlighed i didaktiske sammenhænge: Undervisere fra grundskole, ungdomsuddannelser og professionshøjskoler, men også læsevejledere, forskere og andre interesserede, såvel som virksomheder, der arbejder med lydbaserede lærings- og formidlingsformater.
På netværksdagene gør vi hinanden klogere på, hvordan vi på forskellig vis inddrager lydformater (herunder podcasts, men også mange andre greb og formater) i undervisningen såvel i grundskolen som på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.